Medarbejder til produktionsteknisk afdeling (PTA) hos TORA A/S, Kolding
Om stillingen
Med reference til PTA-chefen, får du sammen med 4 dygtige og engagerede kollegaer i PTA ansvaret for at produktionsforberede emnerne til vores metalvareproduktion. Du får et tæt samarbejde med vores PTA-chef, ligesom du vil få et tæt samarbejde med produktionen og vores salgsafdeling.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være
- Oprettelse af nye varenumre, samt ruter og styklister i vores ERP-system (NAV), til både vores tyndpladebearbejdning, svejseafdeling, spåntagningsafdeling samt montageafdeling.
- Forberedelse af produktionstegninger i Autocad og Solidworks.
- Programmering af vores stansere, lasere og bukkemaskiner.
Faglige kvalifikationer
Din indgangsvinkel til stillingen er højest sandsynlig en håndværksuddannelse, suppleret med en teknisk uddannelse, samt erfaring fra en metalvarevirksomhed.
Personlige kvalifikationer
Der er tale om en intern stilling, hvor det er vigtigt, at du er den udadvendte og proaktive type. Du skal være logistik minded, teknisk orienteret, fleksibel og kunne håndtere flere opgaver på samme tid. Det er desuden vigtigt, at du er god til at samarbejde med kollegaer på tværs af organisationen. Du arbejder vedholdende, er ærlig og tillidsvækkende samt god til at kommunikere både med kunder og ikke mindst dine kollegaer, som du vil få et tæt samarbejde med.
Øvrige kvalifikationer
Du er fortrolig med Microsoft Office, kan håndtere Excel på højt brugerniveau, har solid erfaring med Autocad og Solidworks og evt. EdgeCam.
Løn
Lønpakke inkl. pension forhandles ud fra kvalifikationer.
Skicka din ansökan
Tiltrædelse
Snarest muligt. Vi afholder samtaler løbende, så hvis stillingen lyder som noget for dig, så tøv ikke med at sende os en ansøgning på UN@tora.dk. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte PTA-Chef Uffe Nielsen tlf. 76338417.
Vi glæder os til at høre fra dig!